Salat med rejer, grønne asparges og radisecreme
4 personer:
400 g frisk salatblanding f.eks. babyspinat, frisee, rød
egeblad
16 grønne asparges
4 bdt. radiser
1 bdt. grofthakket basilikum
200 g rejer
2 spsk. god olivenolie
Lidt ymer
Havsalt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Bræk bunden af de grønne asparges og giv dem et kort opkog i
letsaltet vand. Afkøl dem hurtigt i iskoldt vand. Skyl og nip
radiserne, læg dem i en belnder og kør det godt igennem med
olivenolien, til det bliver en lind creme. Smag til med ymer,
havsalt og friskkværnet peber.
Skyl salaten godt igennem, ryst vandet af. Bland salaten med de
grønne asparges og radisecremen.
Anret salaten på fad eller små tallerkner, drys med rejer og
basilikum. Server med nybagt flutes.