Boghvedenudler med sprøde grøntsager og sesammajo

2 personer:

200 g boghvedenudler

500 g spidskål

2 gulerødder

2 bdt. radiser

4 forårsløg

2 ark noritang

4 spsk. klippet karse

1 dl mayonaise

2 spsk. mørk sesamolie

8 spsk. citronsaft

1/2 tsk. cayennepeber

havsalt

Fremgangsmåde:

Kog boghvedenudlerne i letsaltet vand i det antal minutter, der er angivet på emballagen, men tjek nudlerne løbende - de skal være møre med lidt bid i. Hæld nudlerne op i en sigte og afkøl dem under koldt vand.

Skyl og snit spidskålen fint. Skyl og skær gulerod og radiser i tynde stave. Det gøres lettest ved at skære dem i tynde skiver, lægge skiverne sammen i én stabel og skære stave i samme bredde, som skiverne er tykke. Skyl og skår forårsløget i tynde skiver på skrå. Skyl nudlerne i lidt koldt vand lige inden serveringen, eller kan de nemt klistre sammen.

Bland nudler og spidskål og anret det på et stort fad. Drys med gulerødder, radiser og forårsløg.

Pisk mayonaisen sammen med sesamolien. Pisk citronsaften i lidt ad gangen, så klumper undgåes. Smag til med cayennepeber og havsalt.

Hæld dressingen over salaten og lad den trække i 10 - 15 minutter. Drys tilsidst med fintklippet tang og karse.